TİVOLİ Vintage Garden Party 2020

Tivoli den 09 august 2020

Vintage Garden Party er tilbage, og det er med en særlig stor fornøjelse at Tivoli igen indbyder til sommerens smukkeste søndagsudflugt i historiske omgivelser med swingmusik, picnichygge og vintagetøj. Medbring din egen picnickurv og tæppe og slap af i græsset, eller benyt en af de mange liggestole og bænke på Plæneområdet. Midt på dagen optræder Tivoli Ensemblet med masser af swing’ende klassikere og hede rytmer, som var både forargelige og nogle steder forbudte i 1920'rne og 1930'erne. Før og efter koncerten spiller DJ Per Rock fortidens swing- og jazzmusik fra en ægte, gammel tragtgrammofon. I løbet af dagen er der flotte præmier på højkant, når vi laver historiske quiz'er fra storskærme og via mobiltelefon. Tøj: Vintage Garden Party fejrer traditionen om at klæde sig pænt på. Iklæd dig dit mest stilfulde tøj med inspiration fra dengang din mor, bedstefar eller tip-tip-oldemor gik i Tivoli. Dette er ikke et kostumeevent, og arrangementet genskaber ikke et bestemt årti. Vi vil se dig i dit smukkeste og mest stilede outfit, hvor du hylder fortidens gode stil, præcis sådan som du foretrækker og fortolker den.

Læs mere om eventet her: https://bit.ly/381dOTF

#tivoli #gardenparti

nyheder
Seneste indlæg
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© all rights reserved 2015 by Savas Karakaplan Proudly created with Wix.com

  • w-facebook
  • Twitter Clean
  • w-flickr