DENNER'S INFERNO KAPRER NY VOKALIST - PREMIERE PÅ NORDIC NOISE

February 20, 2020

DENNER'S INFERNO KAPRER NY VOKALIST - PREMIERE PÅ NORDIC NOISE

 


Sidst i 2019 blev Denner’s Inferno offentliggjort til årets Nordic Noise Festival i Amager Bio.

Michael Denner, der bedst er kendt som tidligere guitarist og sangskriver i Mercyful Fate og King Diamond udsendte nemlig det nye album ”In Amber” med sit band Denner’s Inferno, der fik særdeles rosende anmeldelser – og samtidig blev modtaget med kyshånd af sit trofaste publikum.

Som noget helt nyt kan vi nu afsløre at en helt ny vokalist i Denner’s Inferno får premiere på Nordic Noise – nemlig ingen ringere end svenske Mats Levén.

Mats Levén betegnes som en af de stærkeste svenske hardrock sangere med et stort vokal register og et stærkt CV. I næsten ti år som frontperson i doom metal legenderne Candlemass indtil han i 2018 blev erstattet af den oprindelige sanger Johan Langquist. Derudover har han sunget for bl.a. Yngwie Malmsteen, Krux og Abstrakt Algebra.

Michael Denner udtaler selv om det nye samarbejde:
”Det er med stolthed og stor fornøjelse at kunne præsentere Mats Levén som sangeren når Denner’s Inferno spiller på Nordic Noise d. 8. maj. Jeg har fulgt Mats tæt via min passion for doom metal og dermed hans virke i Candlemass, Abstrakt Algebra etc. Og føler at hans stil passer perfekt til det jeg selv vil udtrykke med den musik jeg udfører”.

Mats Levén følger op med samme positive toner:
”Jeg ser enormt frem til at spille et par festivaler med Denner’s Inferno til sommer – startende med Nordic Noise i København, og så får vi at se hvad der derefter skal ske. Mercyful Fates ”Melissa” og Don’t Break The Oath” albums købte jeg som ung teenager, og har elsket dem lige siden. Og hvem ved? Måske spiller vi også et par Mercyful Fate klassikere når vi alligevel står på scenen”.

Nordic Noise Festival løber af stablen i Amager Bio d. 8.-9. maj, og andre optrædende navne tæller indtil videre Borknagar (N), The Haunted (S), Hatesphere (DK), Eclipse (S), Kickin Valentina (US), Justify Rebellion (DK), Transport League (S).

Derudover vil der blive offentliggjort 4 yderligere navne inden for kort tid.

Se priser og køb billetter via Billetto

Information:
www.nordicnoise.dk
www.facebook.com/nordicnoisefestival

Please reload

nyheder

ENGAGE af-LYST med Søren Huss og Pernille Rosendahl

August 8, 2020

1/10
Please reload

Seneste indlæg

July 6, 2020

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© all rights reserved 2015 by Savas Karakaplan Proudly created with Wix.com

  • w-facebook
  • Twitter Clean
  • w-flickr