Konvent pumpede løs i huset

February 4, 2020

 

Anmelder : Helle Andersen 

 

Anmeldelse af Konvent’s koncert, lørdag d. 25. januar i Pumpehuset, KBH

Opvarmningsbands ved koncerten, optrådte i nævnte rækkefølge: Katla, EYES og Morild. 


Konvent blev i 2015 dannet af fire københavnske kvinder. Bandets første udgivelse blev i 2017 demoen, ”Demo”. Efterfølgende blev det til optrædener på en lang række scener, heriblandt Aalborg Metal Festival, Metal Magic Festival, Roskilde Festival, Copenhell og When Copenhell Freezes Over. Disse optrædende gav Konvent så meget opmærksomhed at pladekontrakten kom i hus hos Napalm Records og bandet d. 24. januar i år kunne udkomme med deres første album: ”Puritan Masochism”. På udgivelsesdagen gav Konvent deres første koncert på turnéen på Voxhall i Århus. Denne aften i Pumpehuset var andet stop på Konvents første turné som hovednavn.


Katlas tunge bas, vild energi fra EYES - og EYES’s forsangers dyk ned iblandt publikum – toppet med den gennemførte lys/lyd-performance fra Morild gav Pumpehusets menneskelige indhold en solid bund at starte Konvents koncert på.
En lånt udgave af: ”Solen er så rød, mor” lød som en smuk kontrast til aftenens egentlige program fra scenen i det moment hvor forsanger, Rikke Emilie List, gik på scenen sammen med de tre andre dystre damer og kort meddelte det fremmødte publikum, at bandnavnet var Konvent. Det blev en af de sjældne gange vi hørte en blidere del af hendes vokal. Igennem resten af koncerten afstod hun klogt fra yderligere dialog med publikum og lod i stedet bandets tre andre medlemmer danne en dragende lydkulisse at bevæge sig ind i. Sammen med hendes dybe, sikre røst indhyllede de publikum i en stemning af dystopi. Debutalbummets titelnummer ”Puritan Masochism”, var en overbevisende start en på koncert, som iblandt det fremmødte publikum virkede ventet. Iblandt publikum udtrykte nogle utilfredshed over den tekniske side af lydbilledet, fordi vokalen druknedes for meget efter nogens mening. Det blev dog modsagt af andre.
De tunge toner til trods var der en velfungerende afveksling imellem numrene på det fremførte album. Selvom det til at starte med gik en smule tjept med at bevæge sig fra nummer til nummer på setlisten, opstod der mere nærvær hos Konvent under det skarpe guitarriff på ”The Eye”, som fik sat nakkerne i gang på de tilstedeværende. Rikkes monstrøse stemmeføring mindede alle uindviede om at enden ER nær – hvis nogen skulle have misforstået det(!). Hastigt skulle vi dog alligevel videre igennem de næste par numre.
Tungt og lækkert blev det under fremførelsen af ”Bridge”, som smukt lagde op til et af højdepunkterne: Ligesom på albumudgivelsen fik Konvent på nummeret ”Waste” selskab af Tue Krebs Roikjer fra opvarmningsbandet Morild. Han kom energisk på scenen, som havde han ikke just forinden givet koncert selv. Hvor forsanger Rikke Emilie Lists arme i en - for genren - yderst passende gestik metaforisk havde trukket publikum til sig under de første dele af koncerten, fik Tues forbrug af plads på scenen skabt plads imellem trommeslageren og de tre mobile doomdamer, hvis nærvær på scenen forstærkedes ved at Tue’s tilstedeværelse skubbede dem længere frem på scenen. Konvents levering af: ”Waste” indeholdt en betagende kontrast imellem Rikkes growl og Tues skrig, som for undertegnende skabte associationer til et kønsligt omvendt-land. Ved nærmere eftersyn var kvinder i flere aldre så småt begyndt at være overrepræsenterede iblandt publikummet tæt ved scenen. Det lidt mere bedagede publikum er bestemt også at finde ved koncerter indenfor genren, men der var alligevel en meningsfuld sammenhæng imellem mængden af tilstedeværende kvinder og dybden i Rikkes vokal. Skulle man alligevel blive feminist?


De tungere dele af Konvents setliste viste sig herefter igen i form af ”Idle Hands”, der med en vellydende, afvekslende monotoni og lidt flere skrig fra forsangeren satte bevægelse i de tidligere stilstående publikummer. Egentlige guitarsoloer bedriver Konvent ikke, men her kom vi lidt tættere på netop dét. Det afsluttende nummer, ”Ropes II” dannede en fin sløjfe om en helstøbt oplevelse, hvor ekstranummeret ”Spuares”, et nummer fra demoudgivelse i 2017, fungerede godt. Det blev de især af fansene oppe foran opfordret til at give.


Setliste:
Puritan Masochism
The Eye
Trust
World of Gone
Bridge
Waste
Idle Hands
Ropes I
Ropes II

 

Ekstranummer: Squares

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

nyheder

ENGAGE af-LYST med Søren Huss og Pernille Rosendahl

August 8, 2020

1/10
Please reload

Seneste indlæg

July 6, 2020

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© all rights reserved 2015 by Savas Karakaplan Proudly created with Wix.com

  • w-facebook
  • Twitter Clean
  • w-flickr