HELHORSE album release i Hotel Cecil

Helhorse er klar med en spritny langspiller i form af “Hydra”. Albummet er at betragte som bandets mest modne udspil til dato, og den 23. august kan du fejre det med drengene til et brag af en releasekoncert på Hotel Cecil, hvor det dansksprogede hardcore-band NYT LIV er support.

Helhorse nye album “Hydra” viser et band der virkelig tager et musikalsk kvantespring, og leverer et værk der vil gå direkte i hjertekulen på alle heavy fans. Hydra kommer med nærvær, kant og pondus - tung pondus! Det er et album der byder på hæsblæsende riffs, og med omkvæd der er større end Trumps ego. Hydra er et ren dyrket katarsis for legesyge musikere der spiller deres musik med alt på spil, og til blodet sprøjter. Lyrisk centrerer albummet sig om at gribe dagen og kanalisere den latente vrede og rastløshed ud i et opgør med trivialitet og bullshit!

#helhorse

nyheder